Elektrisk køreglæde
Leasing af elbil er en attraktiv finansieringsløsning, der giver dig mulighed for at køre i de nyeste modeller med den nyeste teknologi på fordelagtige vilkår. Ved leasing af elbil får du elektrisk køreglæde og fuld råderet over elbilen i hele leasingperioden. Du kan vælge mellem et bredt udvalg af modeller, der fås i flere størrelser og prisklasser. Oplev køreglæde og komfort med den nyeste elektriske mobilitet.
Fordele ved leasing af elbil
- Eksplosiv udvikling
Der kommer hele tiden nye elbilsmodeller, batterierne får mere kapacitet, og rækkevidden bliver længere. Med leasing af elbil kan du køre i de nyeste modeller og opleve den nyeste teknologi inden for elektrisk mobilitet. - Enklere vedligeholdelse
Elbiler er relativt enkelt sammensat og har derfor også færre bevægelige dele, der kan gå i stykker. Men det skal du ikke bekymre dig om, når du vælger privatleasing eller operationel erhvervsleasing. Her er der nemlig altid et Service- og reparationsabonnement inkluderet i leasingaftalen, når bilen leases gennem os. Ved finansiel erhvervsleasing er det muligt at tilkøbe et serviceabonnement. - Sikkerhed i budgettet
Leasing af elbil giver økonomisk tryghed. Du betaler en fast månedlig leasingydelse, og når leasingperioden udløber, afleveres bilen tilbage. Du har ingen risiko for værditab, og du behøver derfor ikke bekymre dig om gensalgsværdien ved leasing af elbiler.
Erhvervsleasing af elbil
Leasing af elbil til dine behov
Ønsker du at lease din næste elbil? Uanset om du har brug for en bybil, SUV eller måske en mere luksuriøs elbil, kan du med leasing af elbil vælge den model, der passer til netop dine behov. Elbiler fås i dag i alle størrelser og prisklasser, der dækker langt de fleste behov. Se udvalget af elbiler hos Volkswagen, Audi, SEAT, Škoda eller Porsche.
Hvad koster leasing af elbil?
Prisen på leasing af elbil afhænger af en række faktorer. Én ting er den månedlige leasingydelse, som du betaler for at have brugsretten over bilen i hele leasingperioden. Den udregnes bl.a. på baggrund af den valgte bil, det aftalte kilometertal samt tilkøb af ekstraudstyr. Derudover vil der være en førstegangsydelse, som ligeledes varierer.
En anden ting er, hvad det koster at have elbilen over tid. Selvom den månedlige ydelse ved leasing af elbil er fast, kan vores kørselsmønster variere, og det er forskelligt, hvordan vi bruger bilen. Her kan elbiler i mange tilfælde være billigere på de kilometerafhængige udgifter. Det er især udgifterne til el frem for benzin og diesel samt udgifter til service, der kan være markant lavere.